Gå til sideindhold
Assens Ungdomsskole

Hvad laver vi?

Vi arbejder ud fra tre hovedtemaer:

  • Køkken og madlavning – vi laver enkle retter, udvikler opskrifter, lave små café-aktiviteter og arbejder med hygiejne og præsentation.
  • Træ og håndværk – vi bygger plantekasser, højbede, insekthoteller eller sågar møbler i træ, bl.a. af genbrugsmaterialer.
  • Digitalt værksted – vi producerer små film som reklamer, musikvideoer, laver 3D-modeller til print og andre fede ting i vores makerspace.

For at gøre dagene meningsfulde for den enkelte elev og imødekomme deres ønsker i forhold til praktik, tager undervisningen i høj grad udgangspunkt i elevernes egne interesser og motivation. Som supplement til undervisningen vil der også blive arrangeret ture ud af huset, hvor eleverne blandt andet besøger virksomheder og erhvervsuddannelser.

Hvordan arbejder vi?

Eleverne arbejder med opgaver fra den virkelige verden. Det kan for eksempel være at omdanne et grønt område ved skolen til et biodiversitets- og hyggeområde. Her indgår eleverne i hele processen, fra idé og design til opbygning og vedligehold, alt sammen som en del af værkstedsundervisningen. Undervisningen skal være konkret, overskuelig og meningsfuld og samtidig bygge bro til folkeskolens store fag (dansk og matematik) med henblik på at understøtte elevernes læring, færdigheder og kompetencer frem mod en erhvervsuddannelse.

  • Eleverne i Assens Kommune kommer på forskellige dage, og det er derfor nødvendigt, at projekterne er mulige at gå til og fra. Der skal derfor både være mulighed for at kunne arbejde alene og sammen med andre.
  • Vi arbejder med forskellige elevroller, hvor man kan indtage roller som fx tømrer, gartner, kok, formidler, det er kun fantasien, der sætter grænser.
  • Eleverne skal dokumentere deres arbejde ved at tage billeder eller små videoer, så man kan vise, hvad man har lært.
  • Vi arbejder i korte forløb, hvor eleverne hurtigt kan se resultater af deres indsats. Undervisningen tilpasses den enkelte, så alle kan være med og få en succesoplevelse.

 

Nedenfor ses den overordnede ramme for værkstedsundervisningen. Der tages altid udgangspunkt i elevernes individuelle rejsetider.

  • 8.30-9.00: Møde i Klub Assens på Peter Willemoesskolen
  • 9.00-10.30: 1. modul
  • 10.30-10.50: Pause
  • 10.50-12.00: 2. modul
  • 12.00-12.30: Frokost
  • 12.30-13.30: Oprydning/opsamling

Hvorfor praktisk undervisning?

Målet er at eleverne:

  • Får erfaringer med håndværk, samarbejde og problemløsning
  • Oplever, at deres indsats gør en forskel (et produkt står færdigt)
  • Får styrke selvtillid og motivation gennem konkrete resultater
  • Prøver kræfter med arbejdsopgaver, der ligner det, de vil møde i praktik eller på en arbejdsplads.

 

Bro til praktik

Den praktiske undervisning skal bygge bro til en kommende praktik. Værkstedsforløbene bruges til at opbygge og styrke de kompetencer, der forventes på en praktikplads såsom at møde til tiden, tage ansvar og gennemføre arbejdsopgaver, osv. Elevernes interesser, f.eks. inden for dyr, natur, butik, mad, håndværk eller medier, inddrages aktivt i arbejdet med at finde praktikpladser, der passer godt til den enkelte elev.

Apricore logo