Gå til sideindhold
Assens Ungdomsskole

Linjefag

Medie- og kommunikationslinjen er for dig, der er interesseret i mediernes rolle i en moderne tid. Du får mulighed for at benytte de mange forskellige former for sociale medier og lejlighed til at arbejde med både fotos, film, webaviser mm. til kommunikation med andre unge. Du skal være indstillet på at arbejde både teoretisk og praktisk. I løbet af året kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Medieudstillinger
  • Filmfestivaller
  • Medier som TV, podcasts, film, webaviser, trykte aviser mm.
  • Internationale projekter
  • Job- og uddannelsesmuligheder i mediebranchen

Idræts- og sundhedslinjen er for dig, der har lyst til fysisk udfoldelse og er interesseret i sund livsførelse. Du får mulighed for at afprøve forskellige former for idræt. Til tider vil vi udfordre dine grænser, for du kommer ikke sovende til et sundt liv. Vi deltager i idrætsstævner sammen med andre unge, der er optaget af idræt. Du kommer derudover til at beskæftige dig med kost, ernæring og miljø. I løbet af året kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Kendte og mindre kendte idrætsgrene
  • Idrætsteori (anatomi, fysiologi og teori om idrætsskader)
  • Ernæring
  • Job- og uddannelsesmuligheder inden for idræts- og sundhedssektoren

Tekno-linjen er for dig, der har lyst til at arbejde med teknologi og videnskab. Du får mulighed for at omsætte egne ideer til virkelighed, blandt andet ved brug af robotteknologi. Du skal i løbet af året deltage i naturvidenskabelige festivals og virksomhedsbesøg og være indstillet på, at den viden, du tilegner dig, skal du ud og formidle i forskellige sammenhænge. I løbet af året kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Robotteknologi
  • Formidling
  • Job- og uddannelsesmuligheder, der benytter sig af teknologi og forskning

Artline er for dig, der brænder for at udfolde dig kreativt og innovativt. Du får mulighed for at udvikle dine gode ideer, skabe egne produkter og forfine dit personlige udtryk. Vi ser på andres kunst og afprøver egne ideer. Vi arbejder med forskellige materialer, både de klassisk kendte og de nye anderledes materialer. Du skal være indstillet på både at arbejde med kunst og drama. I løbet af året kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Tegning, akvarel og maleri
  • Kunst lavet af andre
  • Skulpturer
  • Drama
  • Design
  • Job- og uddannelsesmuligheder, der gør brug af kreative ideer
Apricore logo